Gratis Demo: Busvognmand

Arbejdsmarkedsforhold

Arbejdsmarkedsforhold

 Under arbejdsmarkedsforhold hører

  • Beskæftigelsesministeriet:
  • Arbejdsgivere (vognmænd)
  • Medarbejdere
  • Fagforeninger & Tillidsrepræsentant
  • Overenskomst, Lokalaftaler & Samarbejdsaftaler
  • Arbejdsmiljøloven
  • Sikkerhedsrepræsentant, Sikkerhedsudvalg og APV.

Arbejdsmarkedsforholdene i Danmark reguleres af love, bekendtgørelser, overenskomster, aftaler og kutymer.

Regeringen vedtager love. Trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgiverforening og fagforening udmøntes i bekendtgørelser. Overenskomster forhandles mellem arbejdsgiverforening og fagforeninger. Lokalaftaler er en skriftlig aftale på den enkelte arbejdsplads, efter gældende overenskomst. Kutymer er en ret der er opnået ved ikke aftalte goder der har fundet sted i en længere periode.

I følge Bekendtgørelse af lov om godskørsel §6, stk. 3 skal gældende overenskomst på området følges. Denne § er gældende uanset at der ikke er organisationstvang i Danmark. Det er således ikke noget krav om, at vognmanden skal tegne overenskomst. Heller ikke at chaufførerne skal være medlem af en fagforening.

 Faglig voldgift

1. Konflikter, om hvordan en kollektiv overenskomst skal fortolkes, afgøres ved voldgift. Først søges konflikten dog løst på virksomheden eller mellem hovedorganisationerne.

2. Voldgiftspanelet er typisk sammensat af personer, der er udpeget af de to parter og en neutral opmand, som parterne i fællesskab har udpeget. Hvis parterne ikke kan blive enige om at udpege en opmand, udpeges vedkommende af den juridisk uddannede præsident for Arbejdsretten. Både Arbejdsrettens afgørelse og voldgiftskendelserne er endelige. Der er ikke mulighed for appel.

3. Brud på de kollektive overenskomster behandles i Arbejdsretten.

Arbejdsretten

4. Arbejdsretten er en specialdomstol, der behandler såkaldte retskonflikter. Før en sag indbringes for retten, vil den normalt være behandlet ved møder på virksomheden, mellem organisationerne samt eventuelt ved faglig voldgift.

Under Arbejdsrettens område hører:

Sager om overtrædelse og fortolkning af hovedaftaler

Sager om overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold

Sager om lovligheden af varslede kollektive konflikter

Sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst og om lovligheden af at anvende kollektive konflikter til at støtte krav om overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået

Tvister om forligsmændenes kompetence

5. De nævnte sager kan ikke indbringes for de almindelige domstole. Den enkelte lønmodtager kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole om løntilgodehavender, hvis lønmodtagerens faglige organisation ikke har i sinde at iværksætte en fagretlig behandling af kravet. Arbejdsretten består af et formandskab med 6 medlemmer samt 43 fagretlige dommere. Dommerne udnævnes for 5 år af gangen af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer samt offentlige myndigheder og organisationer med arbejdsgiverfunktioner.

Transportoverenskomsten finder du her.

Lov om Ansættelsesbevis

I ansættelsesbevisloven,  - som du finder her og i din lovsamling - er beskrevet, at forholdene omkring ansættelsen skal være formuleret i en ansættelsesaftale eller kontrakt:

1. Ved ansættelsesforhold på over en måneds varighed, og med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal arbejdsgiveren udfærdige et ansættelsesbevis.

2. Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet

3. Oplysningerne skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis lønmodtageren ikke fra ansættelsesforholdets begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer, indtræder arbejdsgiverens oplysningspligt, når lønmodtageren inden for de seneste 4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.

 4. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter mindst følgende oplysninger:

1) Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.

2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.

4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6) Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.

7) Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.

8) Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.

9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

10) Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

5.Ved overtrædelse kan arbejdsgiveren, af arbejdsretten idømmes en godtgørelse på max. 13 ugers løn, skærpede omstændigheder 20 uger, retspraksis 2-6 ugers løn, ved uskyldige mangler dog max 1.000 kr.

Ferieloven

Ferieloven finder du i din lovsamling samt her.

1.Ferieloven giver dig ret til 25 dages ferie om året (5 uger). Du optjener ret til 2,08 feriedag for hver måned, du arbejder.

Ferien optjenes i kalenderåret, det går fra den 1. januar til den 31. december.

Afholdelse af ferie

2.Ferien skal holdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april året efter.

Du har ret til tre ugers ferie i sammenhæng mellem 1. maj og 30. september (hovedferien). Resten af ferien kan placeres hele året.

Hvordan ferie placeres, aftales med arbejdsgiveren. Har virksomheden ferielukket eller kan I ikke blive enige, er det arbejdsgiveren som laver ferieplanlægningen.

Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Selvom du ikke har optjent feriepenge hos en arbejdsgiver, har du ret til at holde ferie for ”egen regning”.

Husk at kontakte din arbejdsgiver hvis du ikke kan møde på arbejde efter endt ferie f.eks. ved ferieophold i udlandet, ellers kan du risikere at blive opsagt.

Feriepenge

3. Hvis din arbejdsgiver ikke betaler dig feriepenge, skal du hurtigst muligt kontakte din lokale 3F-afdeling.

Jf. overenskomst § 10 stk. 1

Hvis du fratræder din stilling, skal din arbejdsgiver afregne feriegodtgørelse på en feriekonto. Feriegodtgørelsen svarende til 12,5 % af din løn indtil fratræden.

Du kan få mere at vide på Feriekontos hjemmeside, hvor du bl.a. kan beregne dine feriepenge.

Feriedagpenge fra A-kassen

4. Som lønmodtager har du ret til at holde 25 dages ferie hvert år. Men det er ikke sikkert, at du har optjent feriepenge til alle 25 dage. Det har du f.eks. ikke, hvis du har været helt eller delvist ledig i optjeningsåret.

Som medlem af 3F's A-kasse kan du optjene ret til et antal dage med “dagpenge under ferie”.

5. Feriekonto kan udbetale dine feriepenge en måned før første feriedag. Du skal dog altid forvente en behandlingstid på 5 hverdage, fra du har tastet din ferie til pengene er på din Nem Konto. Du kan se på vores selvbetjening, hvornår dine feriepenge er udbetalt. HUSK at dine penge først er på din Nem Konto 3 bankdage efter udbetalingsdatoen. Beløb, som udgør mindre end 1.000 kr. ved ferieårets start, udbetales automatisk til din Nem Konto i slutningen af april måned.

6. Feriepenge udbetales for det antal dage du holder ferie. Du skal også holde ferie selvom du evt. er ledig og på dagpenge. Husk at meddele din a-kasse eller kommune, at du holder ferie.Da kommuner og a-kasser ikke mere skal underskrive et feriebevis, har de nu adgang til at kontrollere din udbetaling fra Ferie Konto.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven finder du her og i din lovsamling Uddrag af loven vises her:

Formålet med arbejdsmiljøloven er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt skabe grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkeds organisationer og vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet.

De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed. De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.

Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.

Arbejdsmiljøorganisation:

I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed ske ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i visse brancher eller typer af virksomheder.

I virksomheder med 10 ansatte skal virksomhedens arbejde for sundhed og sikkerhed organiseres. Det skal ske ved at der vælges en Arbejdsmiljørepræsentant hvor det er de ansatte der vælger repræsentanten ved afstemning. Det er vigtigt at det er en person der har interesse for området, ellers vil det ikke have nogen værdi.

Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.

Hvis der i en virksomhed er 35 ansatte eller derover skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med repræsentanter for alle medarbejdergrupper samt en ledende medarbejder.

Arbejdspladsvurdering - APV

I § 15 a. i Arbejdsmiljøloven fremgår det, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen.

En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer:

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Arbejdsskadesikringsloven finder du her

Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.

Stk. 2. Ved sagsbehandlingen inddrages både tilskadekomne eller deres efterladte og arbejdsgiver, forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, myndigheder og læger. Herved tilgodeses behovet for en sammenhængende indsats over for de tilskadekomne eller deres efterladte.

Personer berettigede efter loven

3. Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne lov. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående.

Stk. 2. Medlemmer af arbejdsgiverens familie er berettigede efter loven, når de arbejder i virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte. Arbejdsgiverens ægtefælle er alene berettiget efter denne lov efter stk. 3.

Stk. 3. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der arbejder her i landet, er berettigede efter denne lov, når de har sikret sig med forsikring.

Stk. 4. Personer, der arbejder på et dansk skib, er ligestillede med personer, der er ansat til at arbejde her i landet.

Stk. 5. Et levendefødt barn er berettiget efter denne lov, hvis det inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten.

Stk. 6. Et foster eller barn er berettiget efter denne lov, hvis det senere dokumenteres, at en påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har haft en skadelig effekt på foster eller barn.

4. Alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.

Stk. 2. Personer, der udfører følgende aktiviteter, er også berettigede efter denne lov.

1) Udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

2) Varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.

3) Forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være arbejde sker i sammenhæng med sådant arbejde.

4) Forsøg på at redde menneskeliv her i landet, uden at forsøget er en naturlig del af den pågældendes arbejde.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår loven skal gælde for skader opstået under befordring til og fra arbejde.

Arbejdsskade

1. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke,  og erhvervssygdom,  der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

2. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

3. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme,  har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven.

4. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt og som har medført, at tilskadekomne endnu ikke på 5-ugers dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes.

5. Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver.

Stk. 2. For en person under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, for hvem der ikke er forsikringspligt, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 3. For en person, som har sikret sin egen person, skal anmeldelsen foretages af den pågældende eller dennes efterladte.

Ved behandlingen af sager om arbejdsskader i Arbejdsskadestyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger efter indhentes ved, at tilskadekomne eller efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

Skip Indhold

Indhold

Indhold

  • Arbejdsmarkedsforhold
Skip Navigation

Navigation

Skip Indstillinger

Indstillinger